Før et dødsfald

Hvis du allerede ved hvordan du gerne vil have at bisættelsen skal foregå, kan du hjælpe dine pårørende gevaldigt ved at gøre dine ønsker kendte. Dette kan du gøre på to forskellige måder:

  • Ved at sørge for at dine ønsker står i dit testamente.
  • Ved at skrive dine ønsker ned på ”min sidste vilje
  • Ved at fortælle dine ønsker mundtligt til dine pårørende

TESTAMENTE
Den bedste og sikreste måde du kan sikre dig at dine ønsker bliver opfyldt efter din død er ved at nedfælde bestemmelserne i et testamente. Når testamentet er skrevet, bør en kopi opbevares hos notaren hvor det blev oprettet, og en kopi enten hos dig selv, en nær pårørende eller en god ven.

MIN SIDSTE VILJE
Du kan også nøjes med at skrive dine ønsker ned i et ”min sidste vilje” dokument. Hvis du ønsker at skrive denne slags dokument kan du hente vores skabelon / se en skabelon ved at trykke her.

MUNDTLIGT

Du kan fortælle dine ønsker til dine nærmeste mundtligt. Dette er nok den nemmeste metode, men du risikerer også derved at der opstår tvivl om hvad du egentlig ønskede.

Uanset hvilken metode du vælger at bruge, har de efterladte pligt til at følge dine ønsker om bisættelsen.  Det vil sige, at hvis du er medlem af en ligbrændingsforening, skal denne underrettes så de kan træffe de fornødne foranstaltninger. Hvis du har meldt dig som organdonor eller har doneret din krop til videnskaben, skal dette også respekteres.

Så længe dine ønsker ikke strider mod gældende love, og så længe de er i overensstemmelse med sædvanlig skik og brug, skal de følges.

Såfremt du ikke har givet udtryk for dine ønsker, skal den der har påtaget sig at ordne begravelsen forsøge at træffe bestemmelserne efter

efter bedste overbevisning; og vil med sin underskrift på dødsanmeldelsen bekræfte, at bestemmelserne “efter min bedste overbevisning ikke er i modstrid med afdødes ønsker”.